
Hos FysioDanmark i Helsinge tilbyder vi shockwave behandling til dig, der ønsker en effektiv behandling af kroniske skader, smerter eller længerevarende uhensigtsmæssig belastning.

Hvad er shockwave behandling?
Shockwave behandling anbefales, når fysioterapi ikke har givet tilstrækkelig fremgang. Behandlingen udføres af certificeret behandler, og vi tilpasser altid forløbet til dine behov. Vi tilbyder behandling med radierende eller fokuseret shockwave, dog ofte i kombination. Shockwave er højenergiske trykbølger, som sendes ind i det behandlede område. Højenergi lydbølger induceres i vævet og skaber en række helbredende mekanismer. Shockwave terapi påvirkes vævet direkte og hjælper kroppen med at genstarte en normal opheling. Vi arbejder både med radierende shockwave og fokuseret shockwave. Radierende shockwave arbejder mere bredt, mens energien i fokuseret shockwave rammer dybt og præcist.
Radierende shockwave
Radierende shockwave bruger lufttryk til at ”skyde” en metaltransmitter med det ønskede tryk og hastighed mod det område på kroppen man vil behandle.
Man kan opnå en dybdegående massage af muskel -og senevæv selvom radierende shockwave er en mekanisk påvirkning der spredes fra overfladen af huden.
Man kan sammenligne det lidt med en massagepistol, men med dybere og mere effektiv behandling af bl.a. muskelspændinger, forstrækninger og fibersprængninger.
Fokuseret shockwave
Fokuseret shockwave bruger vandtryk til at skabe en meget fokuseret ultralydsbølge, som effektivt rammer et specifikt område i f.eks. muskel, sene eller slimsæk.
Den fokuserede ultralydsbølge rammer et punkt, der svarer til en fingernegl, og laver et mikrotraume i vævet, som hermed starter en kontrolleret inflammatorisk proces. Det er effektivt i behandlingen af en længerevarende skade, hvor der ofte ses calcifikation (forkalkning) i vævet.
Ved at behandle med fokuseret shockwave kan vi slå nogle af de forkalkninger i stykker, og i kombination med øvelser for mobilitet og styrke sikrer vi en god heling, så der ikke opstår nye forkalkninger.

Hvordan virker shockwavebehandling?
Shockwave virker ved at skabe et kontrolleret mikrotraume i smertefulde væv. Det minder om den akutte fase efter en skade, hvor kroppen naturligt øger blodcirkulationen og danner nye blodkar.
Denne løsnende effekt sætter gang i helingen af beskadigede væv, så normal opheling bliver mulig. Når shockwave behandlingen rammer dybereliggende skader, øges blodcirkulationen markant, og kroppen kan behandle vævet mere effektivt. Samtidig bryder behandlingen calcifikationer og hårdt senevæv ned.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er shockwavebehandling?
Shockwavebehandling er en behandlingsform, hvor højenergetiske trykbølger sendes ind i det smertefulde område for at stimulere kroppens heling. Behandlingen anvendes ofte ved muskel- og senesmerter.
Hvordan virker shockwavebehandling?
Shockwave øger blodcirkulationen og aktiverer kroppens naturlige reparationsprocesser i det berørte væv. Det kan bidrage til smertelindring og bedre funktion.
Hvilke skader kan behandles med shockwave?
Shockwave bruges ofte ved kroniske smerter, seneskader, forkalkninger og belastningsrelaterede gener. Behandlingen vælges typisk, når andre tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Hvor effektiv er shockwavebehandling?
Mange oplever forbedring efter få behandlinger, især ved længerevarende smerter. Effekten afhænger dog af skadens type og varighed.
Er shockwavebehandling dokumenteret?
Ja, shockwavebehandling er veldokumenteret og anvendes bredt inden for både fysioterapi og sportsmedicin. Flere studier viser gode og sikre resultater.
Hvilke bivirkninger kan forekomme?
Der kan forekomme let ømhed eller rødme i det behandlede område efter behandlingen. Disse gener er som regel kortvarige.
Hvordan foregår en shockwavebehandling?
Behandlingen udføres med korte impulser, som rettes mod det berørte område, og varer typisk få minutter. Ubehag aftager som regel hurtigt efter behandlingen.
Hvem bør ikke få shockwavebehandling?
Shockwave anbefales ikke ved graviditet, brug af blodfortyndende medicin, cancer i området eller aktiv infektion. Er du i tvivl, vurderer fysioterapeuten altid, om behandlingen er egnet for dig.
.png)